Når man bor til leje, kan det nogle gange være svært at finde ud af, hvem der egentlig har ansvaret for at vedligeholde og reparere boligen. Skal lejeren selv male væggene, når de bliver slidte? Og hvem betaler, hvis vandhanen drypper eller komfuret går i stykker? Lejeloven giver klare retningslinjer for, hvordan ansvaret fordeles – men der er også plads til individuelle aftaler i lejekontrakten. Her får du et overblik over, hvordan reglerne typisk ser ud, og hvad du som lejer eller udlejer skal være opmærksom på.

Den grundlæggende regel: Udlejer har det overordnede ansvar

Som udgangspunkt er det udlejeren, der har ansvaret for, at boligen er i god og forsvarlig stand. Det betyder, at installationer som varme, el, vand og afløb skal fungere, og at bygningen skal være tæt og sikker at bo i. Udlejeren skal også sørge for, at eventuelle fællesarealer – som trapper, tag og facade – bliver vedligeholdt.

Hvis der opstår skader, som ikke skyldes lejeren, er det derfor normalt udlejeren, der skal sørge for reparationen. Det gælder for eksempel, hvis taget begynder at lække, eller hvis varmeanlægget går i stykker.

Lejerens ansvar: Den indvendige vedligeholdelse

Lejeren har til gengæld ansvaret for den indvendige vedligeholdelse, medmindre andet står i lejekontrakten. Det betyder, at lejeren skal holde boligen pæn og ren og sørge for almindelig vedligeholdelse af overflader som vægge, lofter og gulve.

I praksis indebærer det typisk:

• Maling, hvidtning og tapetsering af vægge og lofter
• Lakering eller behandling af gulve, hvis det er aftalt
• Rengøring og vedligeholdelse af inventar som skabe og døre

Det er dog vigtigt at læse lejekontrakten grundigt. Nogle udlejere vælger at overtage den indvendige vedligeholdelse, mens andre lægger mere ansvar over på lejeren. Aftalen skal fremgå tydeligt af kontrakten.

Læs også:

Grøn rengøring i udlejningsboligen – sådan gør du vedligeholdelsen mere miljøvenlig og bæredygtig

Boligportal

Du behøver ikke eje din bolig for at gøre en forskel for miljøet. Med enkle vaner, naturlige rengøringsmidler og bæredygtige rutiner kan du skabe et sundere hjem og samtidig passe på planeten.

Få styr på huslejen: Sådan lægger du et budget som lejer

Boligportal

Som lejer kan det være en udfordring at få pengene til at række, når huslejen fylder det meste af budgettet. Denne guide hjælper dig med at lægge et realistisk budget, så du får styr på dine udgifter, skaber økonomisk tryghed og får mere frihed i hverdagen.

Flyttedag uden stress – samarbejd effektivt med familie og flyttehjælpere

Boligportal

En flytning behøver ikke være kaotisk. Med den rette plan, tydelig kommunikation og et godt samarbejde mellem familie og flyttehjælpere kan du skabe en rolig og effektiv flyttedag – og få en god start i dit nye hjem.

Småreparationer der betaler sig: Forlæng boligens levetid med simple vedligeholdelsestips

Boligportal

Med enkle vedligeholdelsestips kan du forlænge boligens levetid og undgå dyre reparationer. Lær, hvordan småreparationer og regelmæssig opmærksomhed kan holde dit hjem sundt, funktionelt og værdifuldt i mange år frem.

Småreparationer og slid – hvor går grænsen?

Lejeloven skelner mellem almindeligt slid og egentlig misligholdelse. Almindeligt slid er den naturlige forringelse, der sker, når man bor i en bolig – for eksempel, at gulvet bliver mat, eller at væggene får mærker efter billeder. Det er udlejeren, der bærer udgiften til at udbedre almindeligt slid, når lejemålet ophører.

Misligholdelse derimod opstår, hvis lejeren ikke passer ordentligt på boligen. Det kan være cigaretrøg, der misfarver vægge, kæledyrsskader eller manglende rengøring. I sådanne tilfælde kan udlejeren kræve, at lejeren betaler for udbedringen.

Småreparationer – som at skifte en pære i emhætten eller rense afløbet i håndvasken – hører normalt under lejerens ansvar. Men hvis der er tale om en større reparation, som kræver fagfolk, er det som regel udlejeren, der skal tage sig af det.

Hvad med hårde hvidevarer og installationer?

Hvis hårde hvidevarer som komfur, køleskab eller vaskemaskine hører til lejemålet, er det udlejeren, der har ansvaret for, at de fungerer. Går de i stykker uden lejerens skyld, skal udlejeren reparere eller udskifte dem.

Har lejeren selv installeret apparater – for eksempel en opvaskemaskine – er det derimod lejeren, der har ansvaret for både vedligeholdelse og eventuelle skader, som installationen måtte forårsage.

Udvendig vedligeholdelse og fællesarealer

Alt, hvad der ligger uden for boligens fire vægge, hører under udlejers ansvar. Det gælder tag, facade, vinduer, trapper, kælder, have og gård. Udlejeren skal sørge for, at ejendommen fremstår forsvarlig og vedligeholdt, og at fællesarealerne kan bruges sikkert af beboerne.

I nogle ejendomme kan der dog være aftalt, at lejerne deltager i lettere vedligeholdelse – for eksempel snerydning, græsslåning eller trappevask. Det skal i så fald fremgå af lejekontrakten eller husordenen.

Når der opstår uenighed

Selv med klare regler kan der opstå tvivl om, hvem der skal betale for en reparation. I sådanne tilfælde er det en god idé at tage dialogen tidligt og skriftligt. Hvis parterne ikke kan blive enige, kan sagen indbringes for huslejenævnet, som kan træffe afgørelse om ansvarsfordelingen.

Det er også en god idé at tage billeder ved ind- og udflytning, så der er dokumentation for boligens stand. Det kan forebygge konflikter og gøre det lettere at vurdere, hvad der er slid, og hvad der er misligholdelse.

Et godt samarbejde giver færre problemer

Lejeloven sætter rammerne, men et godt samarbejde mellem lejer og udlejer er ofte det, der gør forskellen i praksis. Klare aftaler, løbende kommunikation og gensidig respekt kan forhindre mange misforståelser.

Når begge parter kender deres ansvar – og handler hurtigt, når der opstår problemer – bliver vedligeholdelse og reparationer en naturlig del af et velfungerende lejeforhold.